Vandhandleplan for Vesthimmerland Kommune

 

Overfladevand

Overfladevand omfatter vandløb, søer og kystvande. Afsnittet omhandler desuden indsatser i ådale med at tilbageholde fosfor og vådområder til at reducere kvælstofudledning.

Vandløb 

I statens vandplaner er der sat mål for 22.000 km vandløb, og indsatsen omfatter op til 5.300 km vandløb.

Tabel 1.3.2a fra vandplanen. Krav til indsats for reduktion af påvirkning af vandløb. I enkelte kommuner vil baselineindsatsen overfor for den spredte bebyggelse strække sig ud over 1. planperiode. Tilsvarende kan den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb og renseanlæg strække sig over flere planperioder, og det anførte indsatskrav i første planperiode udgør en delmængde af den samlede indsats, jf. teksten før tabel 1.3.1.

Note 1) Skøn over antallet af udløb hvor der er behov for indsats. De opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Der må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af de statslige indsatsprogrammer.

Note 2) Hvor indvindingspåvirkningen af medianminimum vandføringen ifølge de udførte beregninger er større end de opstillede kravværdier, er der i tabellen angivet behovet for indsatser for vandindvinding af hensyn til vandløbene. Samtlige kravværdier for indeværende og følgende vandplanperioder fremgår af tabel 2.3.13.

Note 3) I enkelte kommuner strækker den angivne gennemførelse af indsats over for spredt bebyggelse sig ud over 1. planperiode, jf. bilag 2.

Note 4) Skøn over antal af udløb, hvor der er krav til indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker. Skønnet er forbundet med store usikkerheder og kan i nogle tilfælde være overestimeret. Imidlertid er det et krav, at vandplanen indeholder et overslag over omkostningerne ved de forskellige tiltag. Bassiner vil desuden medvirke til mindre udledninger af bakterier mm. og derved forbedre badevandkvaliteten omkring udløb. Desuden vil bassiner medvirke til mindre hydraulisk belastning ved udløbene, særligt hvor der er udledning til vandløb.

Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af
disse ud over sædvanlig vedligeholdelse.

Indsatser på vandløbsområdet

I Vesthimmerlands Kommune er der ca. 418 km vandløbsstrækning, som er målsat efter vandkvaliteten i det enkelte vandløb. I figuren nedenunder er vist, hvordan det enkelte vandløb er målsat i vandplanen 2010-2015 for hovedoplandet 1.2 Limfjorden. Vandløbene fordeler sig med 389 kmvandløb der er målsat til god økologisk tilstand og 29 km, der er målsat til godt økologisk potentiale.

Det betyder, at der for ca. 85 km vandløb skal ske en ændret vedligeholdelse, godt 10 km rørlagt strækning skal genåbnes, ca. 66 km vandløb skal restaureres, 49 spærringer skal fjernes og for ca. 6 km skal der ske en indsats overfor okker. En oversigt over den krævede indsats i kommunens vandløb er vist på nedenstående kort:

 

Vandplanerne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Du kan se, hvorledes en vandplan læses ved at klikke her. Naturstyrelsen har lavet en række kort, der hører til vandplanerne, og de kort kan ses ved at klikke her.  

 

 Virkemidler

  • Ændret vandløbsvedligeholdelse
  • Frilægning af vandløb
  • Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet
  • Vandløbsregulering/restaurering

Vandløbsregulering og -restaurering

Projekter, hvor vandløbets forløb ændres, forudsætter tilladelse efter jf. § 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007). Spærringer og fritlægninger reguleres efter denne bekendtgørelse.

Vandløbsregulativer

Hvor vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelserne ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. 

Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet.

Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger.

Prioritering af indsatsen for vandløb

De generelle retningslinjer for indsatsen er, at kommunale vandløb prioriteres før private vandløb. Det skyldes, at vi har begrænset kendskab til de private og at indsatsen i forhold til de private derfor kan blive administrativt tungt og langvarigt uden de store miljøgevinster.

Desuden har vi tilpasset indsatsen efter nabokommuners ønsker og behov, så der så vidt muligt kommer sammenhæng i indsatsen. 

Oversigt over prioritering af indsatser i grænsevandløb

 

 

 

 

Kommune

2013

2014

2015

Jammerbugt Kommune

 

Ørebro Kanal (Bjerre Å)

Krøldrupgrøften

 

 

 

Fraløbet

 

 

 

 

Aalborg Kommune

Vidkær Å 

Halkær Å

 

 

 

Kirkebækken

 

 

 

Bruså

 

 

 

Stenvadrenden

 

 

 

Vormstrup Bæk

 

 

 

 

 

Rebild Kommune

Odderbæk

 

 

 

 

Skelbæk

 

 

 

 

Torsdal Bæk

Viborg Kommune

Hvam Bæk

Holmmarksbækken

 

 

 

Bystrup-Gørup Skelgrøft

 

 

 

 

 

Mariagerfjord

Hvam Bæk

 

 

 

Simested Å

 

 

 

 

 

 

 

Endelig prioriterer vi fremkommeligheden højt, så frivilligheden og tidsperspektivet vejer tungt.

Den tidsmæssige prioritering er sådan, at vi prioriterer efter hovedvandløbssystemer og dermed geografi.

2013: vandløbsoplandet til Hjarbæk Fjord (Simested Å) og Lovns Bredning (Lerkenfeld Å)

2014: vandløbsoplandet til Halkær Bredning (Vidkær Å, Halkær Å, Sønderup Å)

2015: vandløbsoplandet til Bjørnsholm Bugt og Limfjorden iøvrigt (Trend Å, Bjørnsholm Å, Dybvad Å)

Inden for hvert af oplandene prioriterer vi på den måde, at vi begynder nederst i systemet. Første type af indsats er restaurering, derefter er det spærringer og sidst ændret vedligeholdelse.

Praktiske forhold kan bevirke, at vi må fravige prioriteringen. Desuden må vi understrege, at indsatsen sker under den forudsætning, at der er økonomi fra Statens side til at gennemføre projekterne. 

Vi har valgt at prioritere indsatsen på vandløb i vandløbssystemer, så vi i 2013 begynder i den sydlige del af kommunen med vandløbssystemer som:

I skemaet er vist en oversigt over indsatsen fordelt på årstal, vandløbssystemer, størrelse og type af indsats. Det er opgjort hvor mange km eller stk. af tiltag, der hører til hvert år. Opgørelsen er ikke helt eksakt, da opmålingen af strækningerne er usikker.  

 

Årstal

Vandløbssystem

Ændret vedligehold

rør åbnes

restaurering

spærring fjernes

Okkerbegrænsende

 

 

km

km

km

stk

tiltag km

2013

Simested Å

2,3

 

7,35

9

 

 

Lerkenfeld Å

17,5

1,9

10,64

9

1,5

 

Holmmarksbækken

 

0,1

1,90

 

 

 

Bystrup Bæk med videre

0,8

0,6

0,72

2

 

 

 

20,6

2,6

20,61

20

1,5

 

 

 

 

 

 

 

2014

Halkær Å

13,2

0,2

2,76

15

1,4

 

Vidkær Å

 

 

3,69

1

 

 

 

13,2

0,2

6,45

16

1,4

 

 

 

 

 

 

 

2015

Bjørnsholm Å

10,1

0,0

3,28

 

2,1

 

Dybvad Å

8,7

3,2

2,64

2

1,0

 

Trend Å

4,9

1,8

14,70

5

 

 

Smak Mølle Å

1,4

 

 

 

 

 

Elkansgårdgrøften

1,6

0,5

 

 

 

 

Stistrup Møllebæk

2,3

0,6

6,22

 

 

 

Krøldrupgrøften

1,0

 

 

 

 

 

Fraløbet og Bjerre Å

0,5

 

 

 

0,6

 

Dybelgrøften

2,3

 

 

 

 

 

Lendrup Strand

1,2

 

 

 

 

 

Lillemølle Bæk

3,4

 

1,91

 

 

 

 

37,4

6,2

28,75

7

3,7

 

 

 

 

 

 

 

2015

diverse private vandløb

 

 

 

 

 

 

 

13,5

1,5

10,0

6

0,4

 

 i alt

84,7

10,5

65,8

49

7,0

  

Søer

Der er i alt udpeget 18 søer til sørestaurering. Heraf ligger ingen i Vesthimmerlands Kommune

Søernes tilstand ventes forbedret gennem den øvrige indsats i form af spildevandsrensning, randzoner og de generelle reguleringer af jordbruget samt ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen

Vandplanens virkemidler

  • Fosforfælding ved aluminium tilsætning (immobilisering af fosfor)
  • Biomanipulation ved opfiskning

Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven.

For nærmere redegørelse for søernes tilstand og mål henvises til Vandplanens kapitel 1.3, side 42. 

I Vesthimmerlands Kommune findes der 7 målsatte søer. De er alle målsat til "God økologisk tilstand". Kun i én af søerne forventes målopfyldelse. Der venter kommunen en stor opgave, før søerne når deres målsætning. Mange gange er det ikke nok at standse tilførselen af næringsstoffer til søen, da næringsstofferne over tid er ophobet i bundsedimentet og nu udgør en intern belastning. Denne indsats er udskudt til senere planperiode.

Navn

Målopfyldelse

Indsats

Farsø Sø

Nej

Ingen

Sjørup Sø

Ja

Ingen

Navn Sø

Nej

1 kgP/år

Sjørupgård Sø

Nej

Ingen

Øje Sø

Nej

Ingen

Måge Sø

Ukendt

Ingen

Louns Sø

Nej

Ingen

 

 

 

 

 

 

 

 

Kystvand

Alle vandløbene i Vesthimmerlands Kommune afvander til Limfjorden. De kystnære recipienter er Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning, Risgårde Bredning, Bjørnsholm Bugt, Løgstør bredning og Halkær Bredning. Hele Limfjorden er målsat til God Økologisk tilstand, men tilstanden er i øjeblikket ringe. Tidsfristen for målopfyldelse er i den første planperiode er udskudt på grund at tekniske årsager. Derfor er der ikke tildelt nogen indsats for Limfjorden, men forventningen er at de indsatserne der gennemføres i oplandet vil forbedre tilstanden. Det er især indsatsen overfor de diffuse kilder, der kan være med til at forbedre tilstanden i Limfjorden. Indsatsmetoderne omfatter vådområder, randzoner, p-ådale og andre landbrugsrelaterede virkemidler.  

 

Vådområder

I vandplan for Limfjorden skal der ske en reduktion af kvælstof til fjorden. Vandoplandsplanen også kaldet VOP’en, er et projektkatalog over planlagte eller påtænkte vådområdeprojekter i oplandet til Limfjorden. Vandoplandsplanen opdateres løbende og er vigtig i styringen af vådområdeindsatsen.

I vandplanen for Limfjorden er der angivet et mål for, hvor meget kvælstof der skal fjernes gennem vådområdeprojekter. Samtidig er der afsat en økonomisk ramme på 302,4 mio kr. Disse krav betyder at følgende mål skal nåes:


• Projekterne skal samlet fjerne 415 ton kvælstof fra Limfjorden.
• Projekterne skal i gennemsnit fjerne mindst 113 kg. N/ha.
• Omkostningseffektiviteten i projekterne må maksimalt udgøre 866 kr./kg. N.

Til at sikre, at disse mål gennemføres er der udpeget en styregruppe kaldet VOS'en (Vandoplandsstyregruppe). I Limfjordsoplandet har kommunerne valgt at lade Limfjordsrådet varetage opgaven som VOS. 

Kommunen har gang i 4 vådområdeprojekter.

Lilleådalen er i realiseringsfasen. Halkær Å har fået støtte til forundersøgelse og for Simested Å er søgt om støtte til forundersøgelse. I alt drejer projekterne sig om 445 ha og en reduktion i tilførslen af kvælstof til Limfjorden på 60-65 tons N/år.

For nærmere oplysninger henviser vi til Limfjordsrådets hjemmeside, www.limfjordsraadet.dk og kommunens hjemmeside www.vesthimmerland.dk

Limfjordsoplandets VandOplandsPlan VOP kan ses på Limfjordsrådets hjemmeside.

Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der, hvor de etableres.

Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat  i 2010.

Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter.

Fosfor-vådområder (P-ådale)

Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene. Dermed skånes de søer, der ligger nedstrøms vådområderne for fosforpåvirkning, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer.

I Limfjordsvandoplandet skal der ske en reduktion af fosfortilledningen på 8,62 tons fosfor pr. år.

I Vesthimmerlands Kommune er ingen ådale udpeget til fosforreduktion.

Vandoplandsplanen for fosforreduktion kan ses på Limfjordsrådets hjemmeside.

Statens vådområdeprojekter

Regeringen har besluttet at supplere indsatsen for at reducere kvælstofbelastningen i første planperiode med yderligere 181 tons gennem udlæg af supplerende storskala statslige vådområder. Da der endnu ikke er truffet beslutning om den præcise fordeling på oplandsniveau, er indsatsen ikke indarbejdet i vandplanerne i første planperiode. De supplerende statslige vådområder vil ikke påvirke den igangværende kommunale vådområdeindsats.

Ingen af projekterne ligger i Vesthimmerlands Kommune, men et kommunalt og et statsligt projekt ligger i forlængelse af hinanden ved Simested Å. Her er indledt et samarbejde og koordinering af arbejdet mellem myndighederne.