Vandhandleplan for Tønder Kommune

 

Vandforsynings- og spildevandsplanen

   

Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden.

Vandforsyningsplanen

Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand plan-lægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand.

Tønder Kommunes vandforsyningsplan er vedtaget i august 2014. Planen er koordineret med vandhandleplanen.

Spildevandsplanen

Ifølge Miljøbeskyttelsesloven skal Kommunen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen.

Tønder Kommunes spildevandsplan er vedtaget i 2013. Planen er koordineret med vandhandleplanen som beskrevet i afsnittet "Spildevandsindsatsen".