Vandhandleplan for Paradigme Kommune

 

Øvrig planlægning

I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner.

Afsnittet skal beskrive i hvilke planer, der skal ske ændringer for at opfylde de opstillede målsætninger og krav til den kommunale indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.
Handleplanen skal som minimum indeholde en redegørelse for forholdet til; kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen og spildevandsplanen, samt de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner.
Handleplanen kan indeholde en redegørelse for de emner, der falder ud, ved at vandplanerne erstatter Regionplanen2005. 
Det skal fremgå, hvorvidt, der er behov for revision af de eksisterende øvrige planer, som skal være i overensstemmelse med vandplanen. Hvis dette er tilfældet, bør det oplyses på hvilke områder, der er behov for en revision af de eksisterende planer, og hvornår og hvordan dette vil ske.

Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer.

 

Hierarkiet i plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)

Figur 11 Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)

 

Links

MiljøGIS-kort med vandplanerne

Vedtagne vandplaner 2009-2015

Læs mere om, hvad en vandplan er

 

Læs mere