Vandhandleplan for Jammerbugt Kommune

 

Overfladevand

Vandløb (i forhold til vandløbsloven)

Nedenstående er en kort beskrivelse af indsatser i 1. planperiode i Jammerbugt Kommunes vandløb til forbedring af de fysiske og biologiske forhold og opnåelse af miljømål iht. statens indsatsprogram.

Slette Å

Vandløbet der er beliggende ved Slettestrand og Hjortdal, er et af de højest målsatte vandløb i kommunen med et højt økologisk potentiale. Den nedre del er beliggende indenfor fredning samt habitatområde. Den aktuelle økologiske tilstand i vandløbet er stærkt varierende. Den nedre del af vandløbet er generelt i god økologisk tilstand, mens den øvre del samt mindre tilløb er i moderat tilstand og negativt påvirket af regulering, sandvandring. Der er indsatskrav om fjernelse af 2 rørlægninger og 4 faunaspærringer ved små styrt i tilløb ved Hjortdal samt restaurering og ændret vedligeholdelse på ca. 2,5 km og 2,8 km af det øvre løb.

Svenstrup Å

Vandløbet er beliggende indenfor fredning og habitatområde ved Slettestrand og nedenfor Lien skrænten. Den aktuelle økologiske tilstand er moderat, og vandløbet er negativt påvirket af regulering og sandvandring. Der er indsatskrav om restaurering af en ca. 3,3 km strækning nedenfor Lien skrænten.

Bisbæk

Vandløbet er beliggende ved Bejstrup og Manstrup. Den aktuelle økologiske tilstand er ringe til moderat, og vandløbet er negativt påvirket af regulering, sandvandring. Der er omfattende indsatskrav med fjernelse af rørlægning på ca. 750 meter, restaurering af ca. 3,8 km.

Bjerge Å

Vandløbet er beliggende ved Skerping, og er grænsevandløb med Vesthimmerland Kommune. Den aktuelle økologiske tilstand er moderat, og vandløbet er negativt påvirket af regulering, sandvandring. Der er indsatskrav om restaurering af ca. 3,9 km nedstrøms Skerping.

Haverslev Mølleå

Vandløbet er beliggende ved Haverslev og Trekroner. Den aktuelle økologiske tilstand er ringe til god, og den øvre del er negativt påvirket af regulering. Der er indsatskrav om åbning af rørlagt strækning på ca. 170 meter under boldbaner ved Trekroner, restaurering af i alt ca. 2,1 km opstrøms og nedstrøms Trekroner samt ændret vedligehold af ca. 900 meter tilløb ved Trekroner. Yderligere er der indsatskrav om fjernelse af faunaspærring ved mindre styrt på den nedre del af vandløbet.

Pallisvad Å

Vandløbet er beliggende syd for Tingskoven mellem Haverslev og Attrup. Den aktuelle økologiske tilstand er ukendt, men vandløbet vurderes negativt påvirket af regulering og okker. Der er indsatskrav om fjernelse af mindre faunaspærring ved Pallisvad Bro. Indsatsen er prioriteret til 2013.

Tranum Å

Vandløbet er beliggende umiddelbart vest for Brovst, og inkluderer Vester Kanal systemet, der er del af landvindingslaget ved Torslev Dyb. Den aktuelle økologiske tilstand er varierende fra ringe til god, og dele af systemet er klassificeret som blødbundsvandløb eller modificerede vandløb med reduceret målsætning. Vandløbet er negativt påvirket af regulering, sandvandring. Der er indsatskrav om fjernelse af 12 mindre faunaspærringer primært bestående af små styrt, hvoraf det vurderes, at flere i dag sandsynligvis er fjernet og erstattet af gydebanker for ørred. Der er yderligere indsatskrav om åbning af 5 rørlagte strækninger i Vesterkær Rende samt Skelgrøft, i alt ca. 500 meter.

Ørebro Kanal

Vandløbet er beliggende ved Ørebro og Fjerritslev, og er grænsevandløb med Vesthimmerland Kommune på det nedre løb. Den aktuelle økologiske tilstand er varierende fra ringe til god, hvor strækningen umiddelbart sydøst for Fjerritslev ved Ågård har en særlig god økologisk tilstand. Vandløbssystemet er generelt negativt påvirket af regulering, sandvandring. Der er indsatskrav om restaurering af ca. 100 meter umiddelbart syd for Fjerritslev, åbning af 2 rørlagte strækninger på i alt 126 meter vest for Bygholmvejlevej ved Fjerritslev samt ved Aalbogvej øst for Fjerritslev.

Virkemidler

Ovenstående indsatskrav for de enkelte målsatte vandløb omfattet af vandplanerne skal løftes via virkemidlerne; fjernelse af fysiske spærringer, vandløbsrestaurering og genåbning af rørlagte vandløb. Virkemidlerne er beskrevet i Naturstyrelsens virkemiddelkatalog. Virkemiddelkatalog NB. vær opmærksom på, at virkemidlet "ændret vandløbsvedligeholdelse" er udgået ved sidste høring af Vandplan 1.

For en række vandløb vil det være nødvendigt at forbedre deres fysiske tilstand, hvis de skal kunne opfylde vandrammedirektivets miljømål. Vandløbsrestaureringen vil i første planperiode bestå af mindre restaureringstiltag, såsom udlægning af gydegrus og sten og bearbejdning af brinker samt profil på egnede steder. For rørlagte vandløbsstrækninger skal disse åbnes, og i den forbindelse kan der udlægges sten og grus i fornødent omfang. Fjernelse af fysiske spærringer skal ske de steder, hvor der en fysisk barriere for passage af fisk og smådyr. Fjernelsen af spærringen kan ske enten ved fjerne selve opstemningen, der giver anledning til spærringen eller ved at lave en faunapassage forbi spærringen.

Vandplanens virkemidler i den endelige Vandplan 1

  • Frilægning af vandløb på rørlagte strækninger
  • Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet
  • Vandløbsregulering/restaurering

Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven)

Alle søer over 5 ha samt specifikt målsatte søer over 1 ha i de tidligere regionplaner er målsatte og indgår i vandplanernes indsatsprogram. Yderligere indgår habitatnaturtypesøer i vandplanen, men der er ikke udarbejdet indsatsprogram for disse i 1. planperiode grundet manglende viden om tilstand og påvirkninger. Der er i alt på landsplan udpeget 18 søer der iht. vandplanernes indsatsprogram skal restaureres i 1. planperiode. Der er ingen søer i Jammerbugt Kommune som iht. vandplanernes indsatsprogram skal restaureres i 1. planperiode. Det forventes iht. vandplanerne, at vandplanens indsatser ift. spildevand samt det generelle virkemiddel randzoner vil forbedre søernes økologiske tilstand i 1. planperiode.

I Jammerbugt Kommune er der iht. vandplanen forventet målopfyldelse i 2015 for søerne; Han Vejle, Selbjerg Vejle og Filsø, der er en del af Vejlerne, og er delvist beliggende i Thisted Kommune. Yderligere er der forventet målopfyldelse i 2015 for søerne; Ralgrav Klim Øst, Ålevande sø ved Kollerup, Ålevande sø ved Grønnestrand samt Ulvedybet. For søerne Nols sø, Lund Fjord samt Bygholm Vejle søerne (Midtsø og Østsø) er der ikke forventet målopfyldelse i 2015, men indsatsen ift. målopfyldelse er udsat til 2. planperiode grundet tekniske årsager og manglende viden iht. vandplanerne. For søerne Sandhullet, Gøttrup Sø, Ulvedybet syd, Søenge sø (Mølle sø), Smedsted sø og Rosenlund sø er den økologiske tilstand i 2015 ikke estimeret, og det er uvist hvorvidt disse søer kan forventes at opfylde målsætningen i 2015. Manglende viden er begrundelse for manglende indsats ift. disse søer jf. vandplanerne. Dette gør sig også gældende for et ukendt antal habitatnaturtypesøer, da de endnu ikke er kortlagte og tilstandsvurderet, hverken i forhold til miljømålene for vandrammedirektivet (økologisk tilstand) eller habitatdirektivet (gunstig bevaringsstatus).

Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven.

Kvælstof-vådområder

For den ene af de to vandplaner (1.2 Limfjorden) der omfatter Jammerbugt Kommune, er der et større samlet indsatskrav til reduktion af kvælstofbelastning af Limfjorden ved etablering af vådområder i tilknytning til vandløbene i oplandet til Limfjorden. Det samlede indsatskrav ift. Limfjorden er 415 tons N/år, hvilket vurderes at omfatte optil 3676 Ha og en samlet årlig omkostning på ca. 22,8 mill. kr.

Indsatskravet er bundet op på Limfjorden generelt og varetages og koordineres af en vandoplandstyregruppe (VOS). I Limfjordsoplandet har de 18 repræsenterede kommuner valgt at lade Limfjordsrådet varetage denne opgave. Limfjordsrådet udfærdiger og reviderer løbende i samarbejde med limfjordskommunerne den gældende vandoplandsplan (VOP) for Limfjorden vedr. kvælstof-vådområder.

Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan løbende søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er påbegyndt i 2010. Jammerbugt Kommune har i 2010-2011 udført en forundersøgelse for at belyse mulighederne for etablering af et større kvælstof-vådområde ved Ryå øst for Pandrup. Projektet er i midlertidig opgivet, da effektiviteten ikke viste sig at være på højde med afskæringskriterier defineret af Miljøministeriet, jf. effektiv kvælstof-reduktionpotentiale på minimum 113 kg N/ha/år. Jammerbugt Kommune har i 2012 gennemført forundersøgelse i vådområde Haverslev Mølle, og har fået tilsagn til realisering.

Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter.

Yderligere information om kvælstof- og fosfor-vådområdeindsatsen kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Fosfor-vådområder

Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed reducere tilførslen til de søer der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer.

I Jammerbugt Kommune var der oprindeligt et indsatskrav på reduktion af fosforbelastningen af Ulvedybet på 1414 kg P/år ved etablering af fosfor-ådale i oplandet i 1. planperiode. Indsatsen er efterfølgende undtaget med begrundelsen "Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel".

 

Links

MiljøGIS-kort med vandplanerne

Vedtagne vandplaner 2009-2015

Læs mere om, hvad en vandplan er

 

Læs mere